Har du børnene med på ferie, så tag en dag ud af kalenderen og se hvad skoven byder på. Her er flere skønne legepladser og bålpladser, hvor I sammen rigtig kan hygge jer. Er du mere til høj puls er skoven et fedt sted for trail og ikke mindst MTB.
Vandreruter er der også mange af - og du kan såmænd også komme på ride- eller hestevognstur. Du kan også lede efter svampe eller gode picnic spots. Find mere info og inspiration på Naturstyrelsens hjemmeside og RoldSkov.org
Besøg bunkeranlægget REGAN Vest, der ligger skjult 60 meter under en kridtbakke og blev opført i al hemmelighed i 1960’erne. Det skulle huse regering, embedsmænd samt den siddende regent i tilfælde af en atomkrig.
Store Blåkilde er en af Danmarks største og mest vandrige bassinkilder - og en af Rold Skovs mest besøgte naturperler. Den safirblå farve gør den til et imponerende syn.
Rebildcentret byder på spændende oplevelser for hele familien – både over og under jorden. Udforsk de fascinerende Thingbæk Kalkminer og bliv klogere på kunst, natur og historie i naturskønne omgivelser.
Tag på vandretur ad Røverruten og oplev Rold Skov fra sin rolige og stemningsfulde side. Turen tager dig bl.a. gennem Kærlighedsstien og forbi Hvass Sø og er certificeret som en Premium Let Vandrerute af Deutsches Wanderinstitut.
I Rold Skov er der mange forskellige vandreruter - lige fra korte til mere krævende ruter. Fælles for dem er, at de byder på imponerende naturoplevelser.
Stabelpladsen er et oplagt samlingssted for hele familien, og ikke mindst en af de mange indgange til Rold Skov. Her er en skøn naturlegeplads, lejrplads med shelter og bålplads.
Store Økssø er et udflugtsmål for mange og det med rette. Søen i sig selv, samt hele området med Rold Skov, der omkranser Store Økssø er ganske enkelt bjergtagende.
Den smukke Hvass Sø er en mindre sø, som har en lidt aflang form. Den er omgivet af en variation af fine nåletræer og ligger lidt syd for Store Økssø i Rold Skov.
Læs mere
Rold Skov i børnehøjde
Her er der lidt inspiration til at tage børnene med ud i naturen - perfekte steder til sjov og picnic.
Røverknolden er en fantasifuld naturlegeplads midt i Rold Skov, hvor børn kan lege, klatre og gå på opdagelse blandt træfigurer, sansesti og skovens små eventyr.
Ved Store Økssø i Rold Skov finder du en lille, hyggelig naturlegeplads tæt på Mosskovpavillonen – perfekt til en pause med leg, frisk luft og smukke naturoplevelser.