©  Foto:

Luksus sheltere ved fjorden i Mariager

Ta' en overnatning i luksusshelter ved Mariager Fjord – omgivet af smuk natur, tæt på vandet og med udsigt til stjernerne fra dit eget tagvindue

Drømmer du om at vågne op til bølgeskvulp og fuglesang? På Mariager Camping & Hytter kan du nu opleve en helt særlig overnatningsform – i en ny luksusshelter, der ligger helt ned til Mariager Fjord.

Her får du en enestående naturoplevelse i rolige omgivelser, kun 25 meter fra vandkanten. Fra shelteren har du udsigt over fjorden, og et tagvindue der giver dig frit kig til stjernerne på nattehimlen.

Shelteren er udstyret med to senge og mulighed for en ekstra opredning. Den kan aflåses for ekstra tryghed, og ved ankomst får du udleveret både lampe og powerbank, så du er godt rustet til en nat under stjernerne.

Kun 50 meter væk finder du servicebygningen, hvor der er adgang til toilet, bad og køkkenfaciliteter. Du kan leje dyner, puder og sengelinned på pladsen – eller medbringe din egen sovepose for den fulde outdoor-stemning.

Udenfor shelteren venter en hyggelig bålplads og siddepladser, perfekte til madlavning over åben ild eller stille stunder i naturens favn.

Prisen for leje af shelteren inkluderer overnatning for 2 voksne og 1 barn (under 12 år). Det er desuden muligt at medbringe én hund – her er slutrengøring obligatorisk.

Glæd dig til en komfortabel og mindeværdig naturoplevelse ved Mariager Fjord – hvor nærvær, ro og natur går hånd i hånd.

 

Mariager Camping & Hytter

Med sin unikke beliggenhed helt ned til Mariager Fjord er Mariager Camping & Hytter det naturlige valg for moderne børnefamilier og aktive ældre, som ønsker kvalitetsferie i rolige og trygge omgivelser.  

Campingpladsen er et godt udgangspunkt for udflugter, naturoplevelser, cykelturer og samvær på tværs af generationer. Her er ideelle muligheder for fiskeri. 
  
Der er kun 2 min. gang til centrum i den idylliske gamle købstad - Mariager, eller til marinaen, som i sommerperioden summer af liv og aktiviteter.  

Følg os her:

Nyhedsmail fra Destination Himmerland

VisitHimmerland © 2025
Danish