©  Foto:

Mariager - Handest Veteranjernbane

Tag plads i det gamle veterantog og rejs tilbage i tiden til dengang, bedstemor eller oldefar var unge, da Danmarks regent hed Chr. X. og landet blev ledet af Th. Stauning. 

Allerede, når du har købt din billet, er rejsen begyndt. En ”tur/retur Mariager-Handest” er en billet i brunt pap, ganske som den, stationsforstanderen i billetlugen solgte for hundrede år siden.

Ta` veterantoget 100 år tilbage i tiden

Hyggelig og sjov familietur med veterantog

Togføreren fløjter afgang, og rejsen begynder. 17 kilometer gennem noget af det smukkeste Danmark: Fjord, købstadsidyl, bøgeskov, bølgende bakker, heder og ådale. Hastigheden er 30 kilometer i timen, så du når at få sjælen med.

Turen med det gamle veterantog frem og tilbage tager 45 minutter hver vej, og der er nok at se på undervejs.

Tag madkurven og eftermiddagskaffen med i veterantoget og nyd forfriskningerne undervejs. Det gør turen endnu hyggeligere.

Stå ude på en af de åbne endeperroner på personvognene og hør det gamle lokomotiv, der pruster og arbejder sig gennem det naturskønne landskab med flittig brug af fløjten.

Spis jeres medbragte mad på den fredede Handest station. Forfriskninger kan købes i Jernbanekiosken. Børnene kan køre en tur med den postkasserøde skinnebus på modelbanen i pakhuset, og I kan kigge indenfor i ventesalen og stationskontoret, og hilse på stationsmesteren og postbuddet.

Banens lokomotiver og vogne er fra perioden 1900–1950 og har kørt på privatbaner over det meste af Danmark.

I vil opleve et stykke levende dansk kulturhistorie. Historien om en lokal privatbane. Der er jernbanebanenostalgi fra den gang bedstefar og olde var unge. Vi viser smuk dansk vognbygningskunst på Danmarks længste veteranbane - et aktivt museum med masser af mekanik.

 

I 2023 kan I glæde jer til følgende temadage:

  • Veterandag - 11. juni: Her mødes veteranbiler og veterantog til et hyggeligt motor-træf.
  • Kuffert-dag - 2. juli: Alle, der møder op med en gammel pap-/læderkuffert kommer gratis med toget
  • Bamsedag - 20. august: Alle børn (4-11 år) ifølge med voksne og medbringende en bamse kommer gratis med toget.
  • ELRO-dag - 3. august
  • Lysregatta - 9. september: Solnedgangskørsel med skinnebus
  • Kastanjetog i efterårsferien: Kør med ud og saml kastanjer.
  • Halloween-tog - 19. oktober (torsdag i efterårsferien): Aftentur til Handest med indlagt (u)-hygge. Alle børn, der møder med et udhulet græskar/græskarlygte kommer gratis med ifølge med en voksen.

Se køreplanen og book billetter på  www.mhvj.dk

Salt Turen - En heldagstur inkl. forplejning

Få en på opleveren og tag med på Salt Turen - På skinner, til vands og i sydehytten. Mariager Saltcenter, Café Salt, Mariager-Handest Veteranjernbane og Fjordtours, der sejler med turbåden Svanen er gået sammen om at lave denne Salt Turen-deal, hvor I kan opleve det skønne område ved Mariager Fjord, inkl. forplejning (brunch og eftermiddagskaffe og -kage). 

TREKANTRUTEN: SKIB-BUS-TOG. Mariager-Hobro-Handest-Mariager.

Book af billetter skal ske på www.fjordtours.dk

Trekantrute-billetten giver gratis adgang til Mariager Museum i hele sæson 2024 - så husk at gemme billetten.

_____________________________________

 

Hvorfor ikke leje dit eget tog eller din egen vogn?

Gør busturen, udflugten, brylluppet, fødselsdagen, receptionen eller firmafesten til noget særligt. – Lej et veterantog. Dit helt eget. Et tog med stil. Med motorvognen spændt foran de lakerede teaktræsbeklædte personvogne med åbne endeperroner og med personale i flotte gamle uniformer. En tur i noget af Danmarks flotteste natur. I kan gøre ophold undervejs, hvis I har lyst til picnic i det grønne.

Eller lej jeres helt egen personvogn for en dag, og få vognen koblet til dagens ordinære veterantog.

Mulighederne er mange. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænsen.

 

www.mhvj.dk

Mariager station tlf. 98 54 18 64

 

Følg os her:

Nyhedsmail fra Destination Himmerland

VisitHimmerland © 2024
Danish