Er du til fest på Restaurant Bramslev Bakker eller det nærtliggende Hotel BramslevGaard, tilbyder Bramslev Bakker Naturhotel overnatning på deres sommerhotel - der kan opsættes op til 50 telte.
Mere end et naturhotel
Bramslev Bakker afholder årligt flere events. Her kan bl.a. nævnes koncerter, grill-aftener, tastingmenuer og i 2025 kan I glæde jer til "Sommersus", der er en musikfestival i de smukkeste omgivelser - I kan godt glæde jer.
Indtil videre er det kun få navne der er blevet offentliggjort:
- Nicoline Toft
- Freja Kirk
- Skinz
Følg med på hjemmesiden og sæt allerede nu kryds i kalenderen 20. og 21. juni 2025.
Et område midt i en enestående natur
Med Panorama-ruten lige uden for teltdugen er I kun få skridt fra en helt fantastisk vandreoplevelse. Panorama-ruten er en 10 km lang rundttur- og faktisk er det Danmarks første certificerede Premium Vandrerute, certificeret af det prestigefyldte Deutsche Wanderinstitut. I 2023 er ruten blevet gencertificeret og denne gang med endnu flere point.
Ruten starter lige der hvor I vil. Hvis I starter i Bramslev Bakker, kan I vælge at gå nede langs vandet mod Hobro og tage bakkerne hjemad, eller omvendt. Ruten går i et loop og oplevelserne er dermed ikke det samme på udvejen, som på hjemvejen.
Følg de hvide pile for at gå hele ruten - der findes tilmed mindre rundture på distancer helt ned til 2,3 km.
Læs mere om Panorama-ruten her.
Oplevelserne står i kø
Er 10 km lige langt nok? Så kan I kombinere en vandretur på ca. 5-6 km ind til Hobro Havn og hoppe på turbåden Svanen, der lægger til ved broen neden for Bramslev Bakker hele sommeren igennem.
I udkanten af Hobro finder I også en af de fem vikinge ringborge som Harald Blåtand fik etableret i år 980. Ved Vikingeborgen Fyrkat kan I opleve et stykke af Danmarks fascinerende vikingehistorie. Her er både et rekonstrueret langhus, museum og en vikingelandsby, hvor der sommeren igennem er levende værksteder og "ægte" vikinger.