I Himmerland er der langt til storbyen og menneskemylder - til gengæld er her virkelig dejligt og ikke mindst smukt! Den Himmerlandske natur er et uudforsket land, der rummer på hemmeligheder i skovens dybe, stille ro, og kilometervis af kyst, idylliske heder og bakkede landskaber. Skal du ned til tempo og finde dig selv og roen, på vandretur med en du holder af eller måske op i tempo med høj puls og nulstilles, så er Himmerlands natur et godt udgangspunkt.
Tag vandreskoene på og opdag den himmerlandske natur ad små stier, snoede veje og stejle bakker på tur gennem gamle ådale, langs hvide strande og gennem blomstrende lyng. Her er masser af plads og rigeligt med natur, der bare venter på at blive opdaget og udforsket.
Her finder du snoede stier gennem bølgende bakker, fredelige skovstrækninger og smukke ruter langs fjorde og søer. Uanset om du drømmer om lange cykelture gennem åbne landskaber eller hyggelige familieudflugter, er Himmerland stedet, hvor du kan slippe cykelglæden løs.
Himmerland er nærmest omgivet af vand og derfor er der også de bedste betingelser for aktiviteter til vands. Både Mariager Fjord, Limfjorden og det lave vand ved Kattegats kyst er helt perfekt til kajak, kano, jolle, SUP og meget mere.
Himmerland har virkelig mange kilometer kyst – både ved fjord og hav. Det giver en varieret natur, der lægger op til sjove aktiviteter for store og små, begyndere og øvede.
Skal I ned i gear, ud i naturen, nyde roen og finder nærvær - så er Livø et perfekt udgangspunkt. Her er I langt fra storbyferie, strøgture og køer til attraktioner, men lander derimod midt i naturen uden støj og bilos - så pak bare tasken og ta' til Livø.
Har du børnene med på ferie, så tag en dag ud af kalenderen og se hvad skoven byder på. Her er flere skønne legepladser og bålpladser, hvor I sammen rigtig kan hygge jer. Er du mere til høj puls er skoven et fedt sted for trail og ikke mindst MTB.
En vandretur på De Himmerlandske Heder er en smuk og imponerende især i sensommeren, når hederne er dækket af de blomstrende lyng. En naturskøn og dejlig tur.
Store Blåkilde er en af Danmarks største og mest vandrige bassinkilder - og en af Rold Skovs mest besøgte naturperler. Den safirblå farve gør den til et imponerende syn.
Oplev den opdaterede vandrerute i Østerskoven ved Hobro – en naturskøn rundtur gennem kuperet skovterræn, langs Mariager Fjord og forbi smukke udsigtspunkter.
Øster Hurup Strand er indbegrebet af ægte ferie ved Kattegat. Her breder den smukke kystlinje sig med fint, hvidt sand og lavt, klart vand, der gør stranden både tryg og indbydende – især for…
Store Økssø er et udflugtsmål for mange og det med rette. Søen i sig selv, samt hele området med Rold Skov, der omkranser Store Økssø er ganske enkelt bjergtagende.
I et århundrede var Munkholmanlægget Mariager-borgernes foretrukne udflugtsmål. I parken finder du en smuk natur, sø med springvand og en hyggelig lille pavillon.
Findes der elge i Danmark? Selvfølgelig gør der det! Men de findes kun et sted, nemlig lige her i Himmerland, i lille Vildmose - Nordeuropas største højmose - og her bor Nordens giraffer...altså elgene.
Naturen omkring Mariager Fjord Mariager Fjord udmunder i Kattegat i Himmerlands sydligste del. Her snor den sig i et fladt landskab mellem diger, mark og skov, mens den inderste del af fjorden omgives af idylliske enebær- og lyngbakker, skrænter, skove og små fiskerlejer.