Troldebakken Familiepark
Kom og oplev Troldebakken Familiepark, hvor familien kan være sammen, grine sammen og finde hinanden igen – væk fra skærmene for en stund.

Hos Troldebakken Familiepark kan børn, forældre og bedsteforældre dyste, lege og hygge sig sammen i skønne naturomgivelser med højt til himlen og fuglefløjt i baggrunden. Her er aktiviteter for alle aldre – blandt andet minigolf, krolf, petanque, fodboldpool, kæphestebane, hoppepude, skattejagt, labyrinter, kæmpe brætspil hvor du selv er brik, cornhole, domino og masser af store og små spil, hvor hele familien kan være med.
Entréen giver adgang til alle aktiviteter, og billetten gælder hele dagen, så længe du beholder dit armbånd på. I kan derfor tage en pause og vende tilbage igen senere på dagen.
I caféen kan I købe lettere måltider, drikkevarer, slik og is – eller I kan selv medbringe mad og nyde den i vores madpakkehus eller ved parkens mange borde og bænke.
Troldebakken er også et hyggeligt sted til børnefødselsdage, familiekomsammen, firmature, polterabender og andre større arrangementer.
Afsæt gerne god tid til besøget – de fleste gæster bruger omkring 2,5-3 timer i parken. Vi har gratis parkering ved indgangen, og hunde er naturligvis velkomne i snor.
Kom og oplev et sted, hvor familien kan være sammen, grine sammen og finde hinanden igen – væk fra skærmene for en stund.
Priser
- Voksen (13-64 år): 100 kr.
- Pensionist (65+): 90 kr.
- Kørestolsbruger: 90 kr.
- Barn (3-12 år): 75 kr.
- Børn under 2 år: Gratis
- Hunde: Gratis – skal føres i snor
Vi accepterer gyldigt ledsagerkort.
Alle aktiviteter er inkluderet i entréprisen.
Kontaktoplysninger
- Email: info@troldebakkenfamiliepark.dk
- Phone: 50 91 12 73
Faciliteter
- Kiosk
- Mulighed for overnatning
Sidst opdateret af:Destination Himmerlandinfo@destinationhimmerland.dk








