©  Foto:

Restaurant og Café Volstrup

Ved Volstrup Golfcenter ligger Restaurant Volstrup, som er en skøn restaurant med udsigt over golfbanerne og en herlig terrasse, som bringer jer ud i naturen og tæt på spillet i sommerhalvåret.

I restauranten er der skønne frokostretter, et dejligt varieret a la carte kort og mulighed for nem og lækker Take Away.

Om du skal på greenen eller ej, er du mere end velkommen i den flotte restaurant. Lyse lokaler med panoramaudsigt over banerne giver fantastiske rammer for at nyde et velsmagende måltid mad.

Menukort til både "hverdag & fest". 

Volstrup Golf Centers flotte lokaliteter er på rekordtid blevet et af egnens fortrukne steder til afholdelse af selskaber. Med rigtig mange runde fødselsdage i bagagen kan det vist roligt siges, at de har flere tusinder års erfaring inden for denne genre, men også bryllupper, kobber-/ sølvbryllupper, konfirmationer, receptioner og møder står ofte på "menuen". 

Ved afholdelse af møde er der fri wi-fi, projekter, lærred og tavle til afbenyttelse. Der er mulighed for at lokalerne deles op. Der sørges for det hele. Se priser med forplejning på dagsmøde og heldagsmøde på Volstrups egen hjemmeside. Der er også mulighed for overnatning i en af deres skønne ferielejligheder. 

Hold selskab i golfhallen

I den unikke golfhal er der plads til 250 personer. Her er også mulighed for fuld forplejning, opsætning af scene, podie med mere. Få et uforpligtende tilbud på netop jeres ønsker. Kig gerne forbi Volstrup Golf eller book et møde. 

Så går du med tanker om at invitere familie, venner og bekendte til et forrygende arrangement, bør du ligge vejen forbi Volstrup Golf Center. Personalet kan vise dig rundt og I kan sammen tage en snak om dine ønsker for dagen. 

Stedet er også særdeles velegnet til selskaber - og her kan arrangements-koordinatoren Pernille kontaktes for yderligere oplysninger: Info@volstrupgolf.dk

Se og læs meget mere om alle mulighederne på hjemmesiden eller kontakt Volstrup Golf på info@volstrupgolf.dk.

Volstrup Golfcenter tilbyder også overnatning i 6 lækre nyistandsatte ferielejligheder.
Der plads til op til 4 personer pr. lejlighed.

Følg os her:

Nyhedsmail fra Destination Himmerland

VisitHimmerland © 2024
Danish