©  Foto:

Lille Restrup Hovedgaard B&B

Lille Restrup Hovedgaard er en charmerende herregård fyldt med historie, der tilbyder Bed & Breakfast ophold og er kendt for deres overdådige søndagskaffebord.

Lille Restrup Hovedgaard er en gammel hovedgaard fuld af spændende historie, som vi gør en ære i at værne om. Vi tilbyder B&B ophold, fest med personlig festplanlægger og events.

Kom og besøg vores meget populære søndagskaffebord, hvor vi disker op med en stor kagebuffet. Her kan du gå ombord i friskbagte boller, årstidens tærte, lagkager, moussekager og småkager, præcis som du lyster.

Så uanset om du elsker de traditionelle kager eller er på jagt efter nye smagsoplevelser, må du ikke snyde dig selv for en søndag eftermiddag med overdådige og velsmagende herregårdskager. Dit kagehjerte vil med
garanti smelte, og du må selvfølgelig gå til kagebordet lige så mange gange, du har lyst.

 

På Lille Restrup Hovedgaard danner vi rammerne for fejringen af livets begivenheder, fra barnedåb, konfirmation til bryllup. Og alt derimellem.

Vores hyggelige selskabslokaler skaber god stemning, og god stemning skaber uforglemmelige minder.

Ønsker du at Lille Restrup Hovedgaard skal danne rammen om din festlige lejlighed står vi for opgaven fra begyndelsen til slutning.

Med den smukke natur, flotte selskabslokaler og autentiske værelser har Lille Restrup Hovedgaard den perfekte atmosfære til en afstressende stund med venner og familie.

Følg os her:

Nyhedsmail fra Destination Himmerland

VisitHimmerland © 2024
Danish