VisitHimmerland
Nyheder

28. apr. 2026

Genvalg sikrer fortsat fremdrift i turismen i Himmerland

Destination Himmerlands bestyrelsens forperson Jane Andersen og næstforperson Anni Grønborg Jensen blevet genvalgt ved seneste bestyrelsesmøde. 

Foto af Jane Andersen
Foto: HimmerLand Resort

Genvalget sikrer kontinuitet i arbejdet med at udvikle Himmerland som en attraktiv destination. Med fokus på stærke oplevelser, øget synlighed og et tæt samarbejde med lokale aktører arbejder Destination Himmerland for at styrke turismen og skabe vækst til gavn for både erhverv og lokalsamfund. 

Bestyrelsen vil i den kommende periode fortsætte med at understøtte indsatsen for at udvikle destinationens position og udbygge Himmerlands potentiale som turistområde. 

"Turismen i Himmerland har et stærkt potentiale, men det kræver, at vi fortsat udvikler os og står sammen på tværs af aktører. Vi skal tiltrække flere gæster, få dem til at blive længere og sikre, at turismen skaber reel værdi lokalt – både i form af arbejdspladser, omsætning og en stærkere udvikling i vores område. Det er en fælles opgave, hvor også de politiske og erhvervsmæssige rammer spiller en vigtig rolle"Jane Andersen

Forperson hos Destination Himmerland og CEO HimmerLand Resort.

Næstforperson Anni Grønborg Jensen, medejer af Mariager Camping, bidrager fortsat med solid erfaring fra turismeerhvervet og værdifuld indsigt i udviklingen af stærke gæsteoplevelser.

Destination Himmerlands bestyrelse, som er udpeget af de to byråd i Vesthimmerlands og Mariagerfjord kommuner: 

  • Jane Andersen, forperson, CEO HimmerLand Resort
  • Anni Grønborg Jensen, næstforperson, medejer af Mariager Camping
  • Annette Strøm Jacobsen, bestyrelsesmedlem, skovrider for Naturstyrelsen Himmerland
  • Casper Lemvig, bestyrelsesmedlem, general manager hos Landal GreenParks Rønbjerg
  • Leif Skaarup, bestyrelsesmedlem, direktør hos Mariager Saltcenter
  • Susanne Hjorth, bestyrelsesmedlem, bureauleder hos Feriepartner Kattegat
  • Jesper Skov Mikkelsen, bestyrelsesmedlem, borgmester Mariagerfjord Kommune
  • Per Bach Laursen, bestyrelsesmedlem, borgmester Vesthimmerlands Kommune

____________________________________________________________

For yderligere information: 

Forperson hos Destination Himmerland og CEO HimmerLand Resort, Jane Andersen, tlf. 51 63 19 91, ja@himmerland.eu

Destinationsdirektør, Johanne Bugge, tlf. 71 92 14 68, johanne@destinationhimmerland.dk