Feriehus fra Sol og Strand

Dit sommerhus er i godt selskab hos Sol og Strand

Foto: Sol og Strand

Økonomien er bare en af grundene til, at det er værd at overveje at leje sommerhuset ud. Hos nordjyske Sol og Strand er vi kendt for gode aftaler, hvor vi ikke skriver noget med småt

Derfor skal du udleje dit sommerhus

Der er mange gode grunde til at leje sit sommerhus i Himmerland ud. En af dem er økonomien. Når du lejer ud gennem et udlejningsbureau som Sol og Strand er beskatningsreglerne skruet sådan sammen, at de første 46.100 kroner, dit sommerhus henter hjem til dig i 2024, er skattefri. Derudover er beskatningen af den lejeindtægt, der ligger over bundfradraget på de 46.100 kr., lempelig. Tjener dit sommerhus 60.000 kr. til dig, kan du beholde de 57.164 kr.  Tjener dit sommerhus 100.000 kr. til dig, kan du beholde 89.004 kr. til dig selv.

Sol og Strand er 100% dansk

Sol og Strand er et 100% nordjysk og danskejet udlejningsbureau, der råder over omkring 6.000 kvalitetssommerhuse i hele Danmark. Sol og Strand har 28 lokalbureauer, og i Himmerland er vi til stede i Øster Hurup ved den dejlige Kattegatkyst med de brede børnevenlige strande.

Hos Sol og Strand vil vi være en aktiv del af lokalsamfundet. Derfor er vi hvert år klar til at give en økonomisk håndsrækning, hvis der er lokale aktiviteter, der trænger til en hjælpende hånd. I Himmerland har vi bl.a. støttet: Øster Hurup Handel, sponsorat til Hals kunstgræsbane, Lions Club Hals, Fjordfest Hals, Houlkjær Fodboldklub - Nissecup 2023, Tilskud hjertestarter ved Lyngså, og sponsorat ASV Fodbold Cup 2023

To personer fra sol og strand giver lokal håndsrækning på 10 tusinde kroner til Øster Hurup Handel

Foto:Sol og Strand

Ferie med god samvittighed

Økonomien er ikke den eneste grund til, at det er fornuftigt at overveje at leje ud. Udlejning af et sommerhus er en form for deleøkonomi. Det er huse, der ellers ville stå tomme, hvis ikke de blev lejet ud. Nu deles ejere og lejere i stedet for om de mange attraktive kvadratmeter, der gennem årene er blevet opført i sommerlandet. Det er sund fornuft.

Det er de færreste sommerhusgæster, der flyver på ferie – langt de fleste tager bilerne, som er under forvandling fra benzin og diesel til hybrid eller ren el.  Og netop transportformen vejer tungt, når det gælder om at passe på vores jord.

Oplevelserne i løbet af en ferie i et sommerhus er lokalt forankret og bygger på de nære ting - hvad enten det er oplevelser i naturen omkring det lejede hus eller besøg på attraktioner, museer og andre seværdigheder.

Bag Sol og Strand står ægteparret Margit og Kjeld Andersen, der stiftede Sol og Strand Feriehusudlejning i 1979. For at sikre, at virksomheden forbliver på danske hænder, besluttede de i forbindelse med virksomhedens 40 år jubilæum i 2019 at overdrage deres livsværk til en velgørende fond, der ejer 75 procent af Sol og Strand. En stor del af overskuddet bliver hvert år uddelt til velgørende formål.

Hos Sol og Strand er det nemt

Hos Sol og Strand er det nemt – og gratis - at komme i gang med at udleje sommerhus. Og aftalerne er særdeles fleksible:

  • Du bestemmer f.eks. selv, hvor mange – eller hvor få - uger du vil leje ud. Skal du selv bruge sommerhuset i hele højsæsonen, kan det sagtens lade sig gøre. Men naturligvis er der bedst økonomi i at leje ud i de mest attraktive perioder. 
  • Aftalen med Sol og Strand har ikke nogen binding. Så hvis du finder ud af, at udlejning alligevel ikke er noget for dig, kan du hurtigt komme ud af aftalen - uden at det koster dig noget.
  • Du får adgang til et stort fordelsunivers med over 2.800 fordele og rabatter. Du får også rabat på feriehuse herhjemme og i udlandet.
  • Forsikringer er inkluderet hos Sol og Strand.
  • Alle indtægter fra el- og vandforbrug samt kæledyrstillæg tilfalder dig.

Følg os her:

Nyhedsmail fra Destination Himmerland

VisitHimmerland © 2024
Danish