
© Foto:
Vilsted Sø Rundt (rundture 12-21 km)
Oplev Nordjyllands største ferskvandssø og et smukt rekreativt område på en af vandrestierne omkring Vilsted Sø.
Her starter du vandreruterne ved Vilsted Sø
Der er flere muligheder for parkering og startsteder rundt omkring Vilsted Sø. Der er ingen tidsbegrænsning her.
- P1 - Kærvej 14, 9681 Ranum
- P2 - Vilsted Sø 1, 9681 Ranum
- P3 - Vilsted Søvej 24, 9681 Ranum
- P4 - Sjørupvej 33, 9681 Ranum
- P5 - Sjørupvej 34, 9681 Ranum
- P7 - Bjørnsholmvej 65, 9670 Løgstør
- P8 - P-plads v. Kajakhuset
- P9 - Ranumvej 31A, 9681 Ranum
Nærmeste stoppested med offentlig transport er ved Vilsted Kirke med telebus 544 (skal bestilles) eller med bus 111
Afmærkning, type og længde
- Nordlig del af søen: 12 km
- Sydlig del af søen: 10,5 km
- Hele søen rundt: 20 km
Værd at vide om terræn, sværhedsgrad, tilgængelighed
- De mange parkeringspladser gør, at man som handicappet kan se det meste af området.
- Cykelstien (den blå rute) er farbar for kørestole, men specielt turen fra Vilsted (P8) til Ranum Søhus (P2) er en populær strækning.
- Der er handicapvenlig adgang til fugletårnet (P4) og kørestolsvenlige fiskepladser på Holmen (P4).
- På holmen (P5) er der indrettet 3 handicapvenlige shelters og et multtoilet.
- Den sydlige del af søen på 10,5 km foregår ca. halvdelen af turen på slået sti i græsset og den øvrige del foregår på kombineret cykel/gangsti med stenmel.
Det kan du opleve ved Vilsted Sø
Ved Vilsted Sø har du mulighed for at opleve et fantastisk fugleliv - især fra Fugletårnet og broen er der gode muligheder for at se de forskellige fuglearter.
Søen er med sine 450 ha den største ferskvandssø i Nordjylland og huser både mange ynglefugle samt fugle på træk.
Oplev et fantastisk område og tag et hvil ved madpakkehuset, hvor du kan se en informationsrig udstilling om Vilsted Sø.
Kort over Vilsted Sø Rundt