©  Foto:

UGE 33 Kunsthåndværkerudstilling

Oplev kunsthåndværk i højeste kvalitet i hjertet af Hobro. Udstillingen er åben i uge 33 i pakhuset på havnen.

Uge33 er en kunsthåndværkerudstilling i hjertet af Hobro, og har været en tradition i mere end 20 år. Den finder sted i det ikoniske røde pakhus ved havnefronten, som skaber den perfekte ramme for en kreativ udstilling. Kunsthåndværkere fra hele Danmark deltager, og vi fokuserer på at fremvise mangfoldighed og nytænkning.

Bestyrelsen står for opsætningen, som byder på et bredt udvalg af kunsthåndværk, herunder tøj, keramik, knive, kurvefletning, broderi, smykker, træarbejde, møbler, glas, vævning og meget mere, alt sammen i tråd med tidens trends.

Der vil også være en butik, hvor besøgende kan købe kunsthåndværk på dagen. I løbet af ugen vil der blive afholdt arbejdende værksteder, og om onsdagen holder vi længe åbent med en række spændende aktiviteter.

 

Udstillingen er åben fra mandag den 11. august til søndag den 17. august, hver dag fra kl. 13-17. Onsdag holder vi åbent til kl. 21.

Følg os her:

Nyhedsmail fra Destination Himmerland

VisitHimmerland © 2025
Danish