©  Foto:

Trolden Ivan Evigvår i Mariager

Dybt inde i Munkholm Anlægget i Mariager, bor et helt særlige væsen. Ta' venner og familie med ind i skovens dybe stille ro og se om I kan finde den mægtige trold Ivan Evigvår.

Tag på troldejagt i Mariager

I 2022 flyttede trolden Ivan Evigvår til Rosernes by, Mariager. Her har han fundet sig godt tilrette i de smukke omgivelser i Munkholm Anlægget. 

Vi siger ikke, hvor han præcis er flyttet hen, men hvis du starter ved Rosenhaven i Mariager og går ind i Munkholm Anlægget og følger stien, ja så er du godt på vej. 

Ivan Evigvår er til at få øje på. Han er nemlig ca. 2 meter bred og 3,5 meter høj. Men bare rolig, han er ikke som trolde er flest. Han er mild, glad og simpelthen en fryd at møde. 

Trolden er skabt af Kunstner Thomas Dambo, der tilmed står bare de mange andre trolde, der både kan opleves i Danmark, men tilmed flere steder i udlandet. 

Vil du møde Ivan Evigvår? Så klik ind på Kunstner Thomas Dambos Trollmap og se om du kan lokalisere Ivan Evigvår. Du finder ind til siden ved at klikke her

Da Ivan Evigvår blev hjemløs

At Ivan Evigvår er flyttet til Mariager, er ikke et tilfælde. Det har faktisk krævet ret mange kræfter at få Ivan Evigvår hertil. Ivan Evigvår kom til verden under "Den Store Troldefolkefest" - et projekt der opstod pga. Covid19. 

Siden da har han boet på Sydhavnen i København, men pga. et nybyggeri blev Ivan Evigvår pludselig hjemløs i 2022. Derfor lavede Kunstner Thomas Dambo en konkurrence, hvor folk kunne stemme på, hvor Ivan Evigvår skulle flytte hen. Blandt fem andre byer, var Mariager nomineret og dermed med i konkurrencen om at få en ny indbygger til byen. 

Med over 51.000 stemmer blev det Mariager, der blev den heldige by, der fremover skal huse Ivan Evigvår. Til stor glæde for mange i både Mariager og omegn. 

Se flere trolde og læs mere om Kunstner Thomas Dambos arbejde inde på hans egen hjemmeside thomasdambo.com

 

Følg os her:

Nyhedsmail fra Destination Himmerland

VisitHimmerland © 2024
Danish