
Johnny Haugaards Naturudstilling "DANMARK" i Hobro
Oplev det magiske univers denne sommer på GASmuseet i Hobro. I juli og august kan I besøge den nye naturudstilling skabt af Johnny Haugaard og de kreative frivillige.
På GASmuseet i Hobro har Blomstermanden Johnny Haugaard og en masse kreative frivillige i flere uger været i gang med at smykkesere og skabe en fantastisk naturudstilling, der har fået navnet DANMARK.
Udstillingen udspringer fra den lokale runesten - og de øvrige danske runesten fx Jellingestenen, der samlede Danmark som rige.
Derudover bliver historien om den lokale vølve fra Fyrkat fortalt på Johnnys helt egen dramatiske måde. Med musik, lys og naturens materialer er udstillingen et sanseligt og uforglemmeligt univers, som ikke kan andet end at imponere. Ligesom Johnny Haugaards andre udstillinger er der skabt en verden, som skal opleves – og denne gang vækkes Danmarks historie til live på helt ny vis.
Glæd jer til at træde ind i verden med nordisk mytologi, vikinger og den troldkvinden "Vølven fra Fyrkat".
Mon ikke også, at Thyra, Gorm Den Gamle og måske endda Harald Blåtand finder vej til udstillingen?
Kom forbi og se - udstillingen kan ses i fra 11. juli til og med 31. august 2025.
Praktisk info:
Åbningstider: Hver dag kl. 10.00-17.00 (frem til og med 31. august)
- Gratis foredrag med Johnny Haugaard v. GASmuseet, Gasværksvej 2, 9500 Hobro:
- Torsdag 24. juli kl. 11.00
- Fredag 25. juli kl. 11.00
- Fredag 1. august kl. 14.00
- Lørdag 2. august kl. 11.00 og kl. 14.00
- Søndag 3. august kl. 11.00 og kl. 14.00
Billetpriser:
- 175 kr. for voksne
- 90 kr. for børn (5-12 år)
- Gratis for børn (0-4 år)
- Gratis for voksne over 100 år
KØB BILLET til udstillingen her!
Midgårdsormen i Hobro
Samme sted udspringer den kæmpe store Midgårdsorm, der hele sommeren snor sig gennem Hobro - fra GASmuseet, havnen, byen og videre ud til Fyrkat.
Glæd jer til en spektakulær oplevelse i hjertet af Hobro i juli og august. Start på GASmuseet og mærk historien fra vikingernes stortid, følg Midgårdsormen og træd ind i den Nordiske Mytologi og slut dagen af med en tur til Bramslev Bakker, hvor Midgårdsormen har smidt sin ham.
Vølvens Verden - event til efteråret
Psst.. 27. september kommer der et nyt event til Hobro. Vølvens Verden, hvor I kan tage med på en magisk og lysende vandring gennem Hobro, og være med til at vække vikingetiden til live. Læs mere her.