©  Foto:

Johnny Haugaards blomsterudstilling "DANMARK" i Hobro

Oplev det magiske univers denne sommer på GASmuseet i Hobro. I juli og august kan I besøge den nye blomsterudstilling skabt af Johnny Haugaard og de kreative frivillige.

 

På GASmuseet i Hobro er Blomstermanden Johnny Haugaard og en masse kreative frivillige i gang med at smykkesere og skabe en fantastisk blomsterudstilling, der har fået navnet DANMARK

Udstillingen udspringer fra den lokale runesten - og de øvrige danske runesten, der samlede Danmark. Glæd jer til at træde ind i verden med nordisk mytologi, vikinger og den troldkvinden "Vølven fra Fyrkat". 

Mon ikke også, at Thyra og Gorm Den Gamle er at finde på udstillingen?

Kom forbi og se - udstillingen kan ses i juli og august 2025. 

Åbningstid: Vides endnu ikke, men vil blive opdateret når denne kendes. 

Midgårdsormen i Hobro 

Samme sted udspringer den kæmpe store Midgårdsorm, der hele sommeren snor sig gennem Hobro - fra GASmuseet, havnen, byen og videre ud til Fyrkat. 

Glæd jer til en spektakulær oplevelse i hjertet af Hobro i juli og august. Start på GASmuseet og mærk historien fra vikingernes stortid, følg Midgårdsormen og træd ind i den Nordiske Mytologi og slut dagen af med en tur til Bramslev Bakker, hvor Midgårdsormen har smidt sin ham

Vølvens Verden - event til efteråret

Psst.. 27. september kommer der et nyt event til Hobro. Vølvens Verden, hvor I kan tage med på en magisk og lysende vandring gennem Hobro, og være med til at vække vikingetiden til live. Læs mere her

 

Følg os her:

Nyhedsmail fra Destination Himmerland

VisitHimmerland © 2025
Danish