©  Foto:

Jenle-Søttrup Plantage

Jenle-Søttrup Plantage byder på smukke vandreruter og aktiviteter for hele familien. Plantagerne blev anlagt for at bekæmpe sandflugt og har nu en blanding af tætte skove og åbne klitter, der giver en unik naturoplevelse.

Nord for Aars ligger Jenle og Søttrup plantager. Her finder man afmærkede vandreruter i flere forskellige længder. Stierne er ikke specielt handicapvenlige, men da parkeringspladsen findes ved udkanten af skoven, er det alligevel muligt for gangbesværede og kørestolsbrugere at besøge plantagerne, hvis man blot bevæger sig tæt på p-pladserne.

Begge plantager er anlagt på baggrund af at undgå sandflugt. Sandflugten gjorde, at mange områder var øde, grundet en langvarig landbrugsmæssig udpining af de Himmerlandske hedeområder. Dette ses bl.a. ved Indlandsklitterne i Søttrup plantage, hvor man kan se, at sandet er blæst sammen i klitformationer.

Både Søttrup plantage såvel som Jenle plantage rummer dog også skov, da man i de seneste år har plantet mere løvskov. Dette kan man bl.a. opleve et bud på i Jenle Plantage, hvor man finder den unge løvtræskov, Årtusindeskoven.

Foruden disse, er det også muligt at opleve gravhøjen ved Keldalsvej, som stammer fra den sene bondestenalder eller nærmere bronzealderen. Hertil findes der også to gravhøje ved Hærvejen, som ligeledes stammer fra bronzestenalderen. Gravhøjene er dog ikke udgravet.

Ønsker du at vide mere om, hvad du kan opleve i Jenle og Søttrup plantager, kan du finde mere information her.

Der er et multtoilet ved Naturbasen.

Følg os her:

Nyhedsmail fra Destination Himmerland

VisitHimmerland © 2024
Danish