©  Foto:

Cafe Moulés

Midt i Øster Hurup, ligger hyggelige Café Moules. Her kan du nyde alt fra tapas og brunch til kaffe og hjemmelavede kager.

I hjertet af Øster Hurup, ligger Café Moulés. Den slog dørene op i slutningen af 2021, og har lige siden været særdeles populær blandt de lokale, på grund af den hjertevarme betjening, behagelige atmosfære og ikke mindst den fantastiske mad. 

Indrettet i bløde farver med antikke træmøbler og vintagefund med masser af sjæl, er du altid garanteret en dejlige oplevelse. Caféen er især kendt for deres lækre tapas, brunch og ikke mindst deres overdådige hjemmelavede kager. Så uanset om det er en den store sult, den søde tand eller den tørre hals der skal stilles, så kan du finde det hos Café Moules. 

Er tiden ikke til det, så tilbyder de også deres lækre retter som take-away. 

Caféen er ejet af det lokale ægtepar Mette og Jens, der tidligere har ejet livsstilsbutikken Moulés. De har en stor passion for vintage møbler og antikviteter. Pas på at du ikke får købt dig fattig, alt i caféen er nemlig til salg. 

Blev du fristet til at besøge Café Moulés, så husk at booke bord. Det er rift om pladserne. 

Se åbningstider her.

Følg os her:

Nyhedsmail fra Destination Himmerland

VisitHimmerland © 2024
Danish