
SFU Vestkysten
En tværkommunal Strategisk-fysisk udviklingsplan under Jyllands Østkyst
Fra Aggersborg til Hvalpsund
Himmerlands Vestkyst er kendetegnet ved storslået natur, stærk kulturhistorie og engagerede lokalsamfund. Med den strategisk-fysiske udviklingsplan (SFU) sætter vi retningen for, hvordan området kan udvikles til en endnu stærkere og mere bæredygtig turismedestination.
Planen dækker strækningen fra Aggersborg i nord til Hvalpsund i syd – med Limfjorden som omdrejningspunkt og forbindelsesakse mellem kyst, by og bagland.
Formålet med udviklingsplanen er at styrke den langsigtede og bæredygtige turismeudvikling i Vesthimmerland.
Med afsæt i områdets unikke kvaliteter skal planen:
- skabe en sammenhængende turismeudvikling langs Limfjorden
- styrke samspillet mellem natur, kultur og erhverv
- udvikle oplevelser, der gavner både gæster og borgere
- understøtte vækst, beskæftigelse og levende lokalsamfund
Turismen spiller allerede en vigtig rolle i området – og med denne plan er ambitionen at indfri det fulde potentiale.
Fra plan til handling
Den strategisk-fysiske udviklingsplan udarbejdes i tre trin:
- Kortlægning og analyse
- Vision, mål og strategi
- Konkret udviklingsplan med prioriterede indsatser
Planen forventes færdig i 2026 og skal danne grundlag for fremtidige investeringer og udviklingsprojekter i området. I løbet af 2026 skal projektet gennem analyser og dialog med centrale, lokale aktører give et stærkt bud på, hvordan Himmerlands Vestkyst kan udvikle sig og tiltrække investeringer inden for turisterhvervet.
Samarbejde og lokal forankring
Udviklingen af Himmerlands Vestkyst sker i tæt samarbejde mellem kommune, destination, aktører og lokale kræfter.
Planen bliver til gennem:
- workshops og borgermøder
- dialog med erhvervsliv og turismeaktører
- inddragelse af foreninger, ildsjæle og lokalsamfund
- Målet er en plan, der er bredt forankret – og som afspejler både lokale ambitioner og fælles retning.
SFU Himmerlands vestkyst er finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Realdania, Dansk Kyst- og Naturturisme og vesthimmerlands kommune. Der er ikke budget til fysiske anlæg, men planen skal skabe grundlaget for at søge finansiering og styrke samarbejdet på tværs.
Flåk og John Hird fra Hird&Ko er tilknyttet som rådgiver.
Kort over Himmerlands Vestkyst






