©  Foto:

OddeKystVineri

Oplev denne charmerende lille vingård på Als Odde - tæt på Mariager Fjord, Kattegat og Øster Hurup. Åben for besøg og afholde arrangementer henover året. 

OddeKystVineri er en lille dansk Vingaard som startede med at plante 50 vinstokke i 2010 på den gamle havbund ved indsejlingen til Mariager Fjord. Her er der passion for dansk vin!

Kombinationen af, at vinstokkene er plantet på den 17.000 år gamle havbund, hvor de nyder godt af det varme klima fra hav og fjord, samt de gunstige klimaforhold som findes i det smukke Øst Himmerland, giver det et helt bestemt aftryk på den vin som bliver fremstillet på vingårdens eget vineri. Det nye vineri er opført i 2021, netop for at håndtere druerne fra de nu 2.000 vinstokke. 

Produktionen af vingaardens vine foregår på en meget nænsom måde, hvor natur, vinstokke og den færdige vin går op i en højre enhed. Her er der taget hensyn til forbruget af hjælpestoffer og energi, så det er på det mindst mulige niveau. Der kan bla. Nævnes, at 85 % af energiforbruget til fremstillingen kommer fra solceller og jordvarme. 

På vingaarden produceres der rød-, hvid- og rosevine samt forskellige danske mousserende vine, samt en likør. Af kvasen fra vinproduktionen fremstilles der forskellig druebrændevine og en helt speciel ChateauGin af drueskallerne - alle af en fantastisk kvalitet. På alle etiketter er der en lokalhistorie, som har givet navnet til vinen. Alle produkter kan købes i vingårdens butik og ved lokale vinsmagninger.

Hele året er der et stort udvalg af arrangementer på Vingaarden. Der er både vinsmagninger, rundvisninger og forskellig events gennem året.

Vingaardens butik er åben alle ugens dage i højsæsonen.

 

Du er altid velkommen til at komme forbi vingaarden til en snak med vinbonden. OddeKystVineri tager godt imod jer og ser frem til at give en god oplevelse af dansk vin ved Danmarks smukkeste fjord.

Du kan se mere på hjemmesiden og på Facebook for at læse om de forskellige arrangementer. 

                                                     

 

Følg os her:

Nyhedsmail fra Destination Himmerland

VisitHimmerland © 2024
Danish