©  Foto:

Rebildfesten 2025

Kom og vær med til verdens største 4. juli fejring (uden for USA), i den smukke natur i Rebild Bakker. 

Den 4. juli er Rebild Bakker traditionen tro klædt i "Stars'n'stripes", når årets Rebildfest løber af stablen for 112. gang. 

Festen, der foregår i hjertet af Himmerland er noget helt særligt og består af mange forskellige aspekter. Fælles for alle er dog, at det er en folkefest ud over det sædvanlige - og den største fest der fejrer USA's uafhængighedsdag, uden for USA. 

Hvert år er prominente navne på plakaten, enten i form af talere, sangere, musikere eller entertainere m.fl. 2025 er ingen undtagelse. I år kan I se frem til talere som fx Udenrigsminister Lars Løkke Rasmuseen, Erhvervsmand Lars Sandahl og musik af bl.a. himmerlænding Emmelie de Forrest - følg med på Rebildselskabets hjemmeside her og se programmet, der i disse dage udformes.

GRATIS ENTRÈ! I 2025 er der gratis entré til Rebildfesten - billetterne skal dog stadig bookes - det gør I her!

Glæd jer til en dag med fede aktiviteter, live musik og talere - og bliv en del af en årelang historie og en fast tradition i Rebild Bakker.

4. juli Teltfrokost inkl. Rebildfesten

Det er også muligt at være med til den hyggelige teltfrokost ved Rebild Bakker d. 4. juli i forbindelse med Rebildfesten - køb billet her!

Teltet er tilbage på bakken og i en helt ny form – men den skønne stemning og det gode selskab er det samme.
Nyd lækker mad, god musik og en fantastisk stemning inden vi går i bakkerne.

Tag familie og venner med og få en uforglemmelig oplevelse med fokus på venskabet mellem Danmark og USA.
Skynd dig at sikre din plads – vi glæder os til at se dig!

Alle er velkommen til at deltage i teltfrokosten.
Festlighederne i teltet starter kl. 11.30.

HUSK – billet til teltfrokosten giver adgang til en stol i bakkerne også.

Gæster fra nær og fjern - iblandt berømtheder, konger og dronninger

I 2022 kunne Rebildfesten fejre 110-års jubilæum - og dette med en ret fornem gæst. Som protektor for Rebildselskabet, deltog Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. i festlighederne og bidrog til at jubilæumsfesten vil gå over i historiebøgerne. 

I årenes løb har Rebildfesten været velbesøgt af ret så prominente gæster. Her kan bl.a. nævnes Jeppe Aakjær, Walt Disney, Richard Nixon, Victor Borge og mange mange flere. 

Læs mere om Rebildfestens historie her!

 

Følg os her:

Nyhedsmail fra Destination Himmerland

VisitHimmerland © 2025
Danish